Til forsiden 
Om geografi 
Faglig profil 
Pædagogisk profil 
Ud i verden 
Studiets opbygning 
Jobmuligheder 
Optagelse 
Om Aalborg 
Pressen skriver 
Kontakt os 
Studieinformation 
 
   

 

 

 
Geografi på Aalborg Universitet

 

Her på siden kan du finde information omkring bacheloruddannelsen i geografi ved Aalborg Universitet. Geografi har hørt til på AAU siden 2001.

Geografistudiet på AAU indeholder naturgeografi, samfundsgeografi, syntesegeografi og også den mere virtuelle geografi. Du har mulighed for at vælge mellem mange forskellige retninger både under og efter din uddannelse og du får mulighed for at opleve verden. Som studerende kan du benytte gode laboratoriefaciliteter og nogle af landets mest avancerede faciliteter inden for informations- og kommunikationsteknologi.

På AAU vil du møde et aktivt socialt og fagligt miljø. Du får rig lejlighed til at opbygge gode relationer til dine medstuderende, undervisere og til forskningsmiljøet. På geografi fokuseres der på det gruppebaserede problemorienterede projektarbejde og derfor evnen til at samarbejde og fordybe sig. Du får samtidig mulighed for at teste dine færdigheder gennem individuelle eksamensfag. Det problemorienterede projektarbejde og studieture på de forskellige semestre gør til gengæld, at du ikke får lov til at gemme dig bag universitetets mure - du kommer ud i det omgivende samfund, ud i naturen og ud i den store verden.

 De studerende arrangerer årligt to til tre fester på tværs af semestrene (opstartsfest, julefrokost og forårsfest).