Til forsiden 
Om geografi 
Faglig profil 
Pædagogisk profil 
Ud i verden 
Studiets opbygning 
Jobmuligheder 
Optagelse 
Om Aalborg 
Pressen skriver 
Kontakt os 
Studieinformation 
 
   

 

 

 
Jobmuligheder for geografer

Geografi giver gode og varierede jobmuligheder.

Med et geografistudium former du din egen fremtid. Du kan vælge, om du vil arbejde i Danmark eller i udlandet. Den faglige viden om både samfundsfaglige, naturfaglige og miljøfaglige forhold, samt evnen til tværfaglig problemløsning, som du opnår gennem geografistudiet på Aalborg Universitet, giver gode muligheder for at indgå i mange forskellige jobfunktioner.

Projektorienteret gruppearbejdegiver dig særlige kvalifikationer indenfor teamwork og projektledelse, som du vil få brug for i mange forskellige job. Den voksende globalisering med bl.a. ændringer i arbejds- og forbrugsmønstre åbner op for en række nye job og erhvervsmuligheder. Det samme gælder den nye strukturreform, der skaber en række nye og spændende muligheder for geografer som planlæggere og konsulenter ikke mindst i kommunerne.

Du vil typisk komme til at arbejde indenfor følgende områder:

  • Private rådgivende virksomheder som konsulent og/eller analytiker med opgaver lokalt, nationalt og globalt
  • Geografiske informationssystemer både i offentlig og privat regi
  • Offentlig planlægning i kommuner, regioner og stat indenfor by- og regionsplanlægning, samt natur-, ressource- og miljøplanlægning.
  • Internationale institutioner og organisationer, herunder bistandsorganisationer
  • Undervisning og forskning

Se eksempler på jobannocer, som henvender sig til Geografer her (PDF-fil: 1,9 MB) .


Se nogle eksempler nedenfor på, hvad du som geograf kan beskæftige dig med i fremtiden:

Byplanlægger

Du er ansat som byplanlægger i Københavns Kommune ved et projekt, der arbejder med trafikfredeliggørelse i centrum af København. Under studiet beskæftiger du dig især med bygeografi og byplanlægning.

Konsulent

Du beskæftiger dig med internationalt arbejde f.eks. i et konsulentfirma med opgaver som etablering af akvakultur i Filippinerne eller med ørkenspredningsproblemer i Sahel. Under studiet specialiserer du dig i samspillet mellem natur og kultur og skriver speciale i bæredygtig udvikling og landbrugsplanlægning.

Den virtuelle geograf

Du har specialiseret dig i Geografiske Informations Systemer (GIS) og Geografisk Informations Management (GIM) og nu analyserer satellitdata vedrørende ændringer i regnskovens udbredelse i Mellemamerika. Du interesserer dig for IT og specialiserer dig i Geografiske Informations Systemer (GIS) og Geografisk Informations Management (GIM) med særlig henblik på behandling af miljødata.

Ansat i olieselskab.

Du interesserer dig for energi og olie. I gennem studiet koncentrerer du dig om naturgeografi og skriver speciale i organiske sedimenter og Nordsøens geologi. Du er herefter i en periode beskæftiget i Statoil med analyse af boreprøver fra de norske oliefelter og er efterfølgende udstationeret i Kuwait for et canadisk olieselskab, hvor du laver seismologiske undersøgelser af nye oliefelter